BOCK Cph er et dansk børnetøjsmærke med base i København. Mærket blev grundlagt i 2008 af Lisbeth Bock.
Fra starten har vores forretningsidé været at tilbyde tøj til børn baseret på vores værdisæt om kvalitet og enkelthed, samt en bæredygtig tilgang til alt hvad vi foretager os. Vores værdier afspejler sig i alle vores produkter.
BOCK Cph har et internationalt og minimalistisk udtryk og alle vore designs er tidløse, enkle og klassiske. BOCK Cph’s farvepalette er afbalanceret og naturlig med plads til kontraster.
BOCK Cph stræber efter at bringe de bedste materialer ind i børnenes garderober.
Hos BOCK Cph benytter vi næsten udelukkende uld – både sommer og vinter. Vi sætter en ære i at benytte den bedste uld på markedet. Uld er et funktionelt materiale, det er et af naturens materialer, er åndbart og kan tillige vaskes i maskinen.
Vores kollektioner indeholder en bred vifte af basis produkter – vi kalder dem “klassikere”. Disse “klassikere” udspringer fra vores værdier om bæredygtighed, da et klassisk stykke tøj af høj kvalitet nemt kan gå i arv i søskendeflokken – og endda videre til næste generation. Mere bæredygtigt kan et produkt ikke være!
For BOCK Cph betyder dét at være børnetøjsproducent; at være dedikeret og kompromisløs omkring kvaliteten af materiale og design. Komfort og bevægelsesfrihed er i fokus, og børnene kan føle sig godt tilpas i vores tøj. Samtidig er børnene smukt klædt på til enhver lejlighed i enkelt og tidløst design. Vi tror på, at klassisk tøj af høj kvalitet er vejen frem.
BOCK Cph er at finde i butikker og web shops over hele verden.